Artikler om: Docendo ZEN - Automatisk Skemalægning

Matrikelskifte i Docendo ZEN

Hvis din skole har flere bygninger eller adresser, kan du nu lade Docendo Zen tage højde for matrikelskift i skemaet. Her er hvordan du kommer i gang.



1) Aktiver reglen for Matrikelskift


Gå til 'Regler' og find 'Regel 4: Matrikler'. Klik på togglen ved siden af "Aktiver matrikelskift".




2) Opret matrikler og indtast tid for matrikelskifte


Skriv navnet på din første matrikel i feltet (fx "Grundskolen" eller "Udskolingen") og klik Opret. Gentag for hver matrikel I har.



Lige over input-feltet kan du klikke på blyant-ikonet ved siden af "Tid til et matrikelskifte" for at angive hvor mange minutter et skift tager. Det er tiden, en lærer eller klasse bruger på at gå mellem to matrikler — typisk 5–15 minutter afhængigt af afstanden. Ringetiderne i skemaet afgør herefter om der er tid til et matrikelskift mellem to lektioner.



3. Sæt lokaler på matrikler

Klik på en matrikel-chip for at åbne dialogen hvor du knytter lokaler til den



I dialogen kan du:

  • Filtrere lokaler via fanerne øverst: AlleMed matrikelUden matrikel. Det gør det nemt at se hvilke lokaler der mangler at blive tildelt.
  • Vælge lokaler med afkrydsningsfeltet — eller brug Vælg alle hvis det meste hører til samme matrikel.
  • Omdøbe matriklen via blyant-ikonet i headeren.
  • Slette matriklen helt med skraldespand-ikonet.


Klik Gem når du er færdig. Gentag for hver matrikel indtil alle relevante lokaler er fordelt.




Nu tager optimeringen højde for matriklerne.


Når matriklerne er sat op, vil du opleve følgende ændringer:

  • I skema-scoren (den lilla pille øverst på skemaet) får du to nye tal:
    • Uopnåeligt matrikelskifte — antallet af lektioner hvor der ikke er tid nok mellem to matrikler. Vises med rødt hvis tallet er over 0 — det er en hård fejl som skemalæggeren bør udbedre.
    • For mange matrikelskift — antallet af tilfælde hvor en klasse eller person skifter matrikel mere end én gang på en dag. Det er en blød kvalitetsindikator — jo lavere, jo bedre.





**Eksempel på uopnåeligt matrikelskifte.. **




Opdateret den: 25/05/2026