Artikler om: Kom godt i gang med Docendo

Kopiér elementer til et nyt skoleår (Årsrul)

Hvis du ikke ønsker at oprette et nyt skoleår helt fra bunden, kan du med fordel benytte funktionen "Årsrul", som gør det muligt at kopiere indhold fra ét skoleår til et andet.



Funktionen finder du under "Indstillinger" og herefter "Årsrul".


Når du åbner Årsrul, skal du først vælge, hvilket skoleår du vil kopiere fra, og hvilket skoleår du vil kopiere til. Det er vigtigt, at begge skoleår allerede er oprettet, inden du går i gang. Når du har valgt de ønskede skoleår, klikker du på "Næste".

Herefter bliver du præsenteret for forskellige muligheder for, hvor meget du vil kopiere. Du kan vælge alt fra kun at kopiere kalendernes navne til også at inkludere brikker, årsnorm, undervisere og lokaler. Du har også mulighed for at kopiere hele skemaer – her er det vigtigt, at du samtidig angiver, hvilken uge der skal kopieres fra og til.


Lodret kan du mere præcist styre, hvad der skal kopieres. Her vises de forskellige klasser, kalendere, fletteskemaer og andre kalendere. Du vælger indhold ved at flytte den blå markering hen til det ønskede felt. Den blå markering gør det muligt at tilpasse kopieringen individuelt, så du kan vælge forskellige niveauer for de enkelte kalendere og dermed få præcis det med, du har behov for.

Når du har gennemgået og tilpasset dine valg, og den blå markering er placeret, som du ønsker det, afslutter du ved at klikke på "Opret". Systemet vil herefter oprette det nye skoleår med det indhold, du har valgt at overføre.




Opdateret den: 26/03/2026