5 nyheder i Docendo - 6. november 2025
Vi arbejder hele tiden på at gøre arbejdet med alt lige fra fravær og normberegning til vikardækning nemmere for både administratorer og medarbejdere. Her er nogle af de nyeste funktioner og forbedringer, som mange har efterspurgt på det seneste. Tak for jeres værdifulde input og feedback 🙏
Se senest sendte SMS i vikardækningen
Beregn timer i kalenderen, nu også med beregning til lektioner
1. Ude af huset
Når du markerer en klasse som ude af huset, vil systemet automatisk aflyse de planlagte timer for klassen. De aflyste timer og hvilke lærere der påvirkes, kan tydeligt ses, så det er nemt at få overblik over bemandingen.
I vikardækningen fremgår de aflyste timer tydeligt med et rødt kryds, så de ikke skal vikardækkes. De medarbejdere, der har aflyste timer, kan desuden filtreres frem.





2. Fraværsårsager
Docendo giver dig nu mulighed for at tilpasse, hvordan forskellige fraværsårsager håndteres:
- Skjul titel: Her kan du vælge, hvilke fraværsårsager der skal være synlige under “dagens fraværende”. Det styrer også, om man kan se årsagen mellem kolleger, hvis de besøger hinandens skemaer.
- Løbende fravær: Du kan bestemme, hvilke årsager der automatisk skal markeres som løbende fravær, så du ikke behøver aktivere funktionen hver gang i vikardækningen.
- Kan anmodes: Du kan definere, hvilke fraværsårsager medarbejderne selv kan anmode om via funktionen 'Anmod om fravær'.


3. Se senest sendte SMS i vikardækningen
Du kan nu hurtigt få overblik over, hvornår medarbejdere sidst har modtaget en SMS, og hvad du har skrevet i SMS'en:
- Dato og tidspunkt vises ud for hver medarbejder, og du kan klikke på datoen for at se selve beskeden.
- Du kan filtrere efter “sidst sendt til”, så medarbejderne vises i rækkefølge efter, hvem der sidst har modtaget en SMS.



4. Normberegning
Normberegningen giver nu et mere detaljeret overblik over medarbejdernes timer:
- Se ansættelsesgrad og timer pr. uge direkte ud for hver medarbejder.
- Ved at slå “vis alle felter” til, kan du se detaljer som bruttotid, nettetid, søgnehelligdage, ferie, 6. ferieuge mm.


Hvis du ønsker at se flere detaljer om normberegningen, kan du slå “vis alle felter” til.


5. Beregn timer i kalenderen, nu også med beregning til lektioner
Når du skal beregne timer for en uge eller en periode, kan du nu aktivere “vis lektioner”. Dette viser timerne omregnet til antal lektioner (45 min), hvilket gør det lettere at få et præcist overblik over f.eks. ugentlige lektioner i stedet for timer.


Opdateret den: 06/11/2025
